Tekst og foto: Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt.
Magnolia har ry for at være besværlig, sart og meget langsomt til at blomstre. Det er dog stort set et træ, der passer sig selv, blot det får den rette placering. Og pludselig en dag står det i fuld blomst – og har i den grad været værd at vente på.
TIDLIG BLOMSTRING
En af forårets absolut mest imponerende træer er magnoliaen, når den folder sine store blomsterknopper ud – i mange tilfælde allerede før løvspring. De overdådige blomster giver et på én gang eksotisk og romantisk skær til haven takket være de ofte creme eller rosa farver. Ikke kun den smukke blomstring, men også formen og størrelsen af den enkelte blomst imponerer. Det er ikke uden grund at magnolia kaldes for tulipantræ, for blomsterne kan godt minde om tulipaner. Navnet tulipantræ tilhører dog rettelig Liriodendron, der bliver et meget stort træ, som blomster med spredte, gule tulipanblomster senere på året – og som slet ikke er i familie med magnolia.
BESKYTTET PLACERING
En stor gammel magnolia i fuld blomst er et syn, der kan få alle til at stoppe op og ønske de havde sådan et eksemplar i haven. Drømmene bliver dog ofte slået ihjel, når folk hører, at magnolia er sart, at den vokser langsomt, kommer sent i blomst og desuden kræver speciel surbundsjord.
Magnoliaer er dog på trods af deres eksotiske udseende, ikke voldsomt krævende. Selve træet er ganske hårdført, men de tidlige blomster kan tage skade af en hård frostnat. Derfor er det også en god ide at placere magnolia et beskyttet sted i haven, hvor der ikke kommer sen nattefrost. Det er ærgerligt, hvis årets højdepunkt udebliver pga. en enkelt kold nat. Og selv om de er hårdføre, så kan de storbladede sorter godt få et lidt forpjusket udseende, hvis de står for udsat. Så de har det bedst i større tilgroede haver med stedsegrønne planter, så der er god læ i foråret. De mindre eksemplarer trives godt op ad en vestvendt gavl eller et andet beskyttet sted i haven.
magnolia x loebneri
KRÆVER TÅLMODIGHED
Magnolia trives bedst i fuld sol eller let skygge. De fleste arter foretrækker en velgødet og veldrænet jord, der er let sur, så de kan med fordel placeres i surbundsbedet sammen med azalea og rododendron. De kan dog også vokse godt i almindelig porøs og muldrig jord. Den almindelige magnolia Magnolia x soulangeana kan endda vokse i lerjord, bare den ikke er for tung og klistret. Undgå i det hele taget meget tør og våd jord, og placer den ikke, hvor der er træk. Når de forhold er taget i betragtning, er magnolia en nem og sund plante.
Der bør dog ikke være meget kraftigt voksende planter i nærheden af magnolia. Dels kommer træet bedst til sin ret, når det står frit, som den ener det er, og dels ligger rødderne lige under jordoverfladen, og tåler ikke så godt at man roder for meget i jorden, da rødderne let tager skade.
MAGNOLIAER TIL ALLE HAVER
Den almindelig magnolie Magnolia x soulangeana kan med tiden blive mere end 8 meter højt og et meget malerisk og bredt træ. Selv om nogle magnoliaer kan blive store træer, så er der også plads til magnolia i den lille have. Stjernemagnoliaen, Magnolia stellata bliver sjældent over 2 meter høj og forbliver en spinkel busk med tynde grene, der bliver tæt besatte med duftende, stjerneformede blomster allerede fra marts. Magnolia sieboldii er mere opret, men bliver ikke meget højere. Den har en senere og mere spredt blomstring i maj-juni, men udmærker sig med de skålformede, nikkende blomster med markante røde støvblade. Blandt de andre mindre voldsomme typer er sorter af Magnolia x loebneri, der typisk bliver store buske, der kan opstammes til små træer. Der findes også stedsegrønne magnolia, men de tåler normalt ikke den danske vinter. Enkelte har dog haft held med den smukke M. grandifloraunder meget beskyttede forhold.
SÆRPRÆGEDE FRUGTER
Det kræver en god varm eftersommer, hvis magnoliaerne skal danne frugter, og derfor kommer det også bag på mange, når de oplever de skinnende røde frø kikke ud fra bælgkapslerne. De plejer at være villige til at spire, blot de ikke når at tørre ud. Med frøformering ved du dog ikke, hvordan afkommet vil udvikle sig, og det tager også langt tid, inden du ha et nyt træ. Vil du prøve at formere en eksisterende magnolie, kan du forsøge med aflæggere, hvor du tager en gren og bøjer ned i jorden og holder den på plads med en sten, indtil den har slået rødder. Har magnoliaen ikke grene ved jorden kan du eksperimentere med stiklinger, men de er lidt sværere at få held med.
NEM PLANTE
Selvom blomstringen er det absolutte højdepunkt, så har magnoliaer har ofte en meget dekorativ grenbygning, så de kan stå som flotte skulpturer udenfor blomstringstiden. Af samme grund skal de helst ikke beskæres. Det er normalt heller ikke nødvendigt, så det er bedst at lade træet stå i fred. men hvis det bliver påkrævet, kan det gøres i højsommeren. De tåler det udmærket, så sørg blot for at bevare den smukke vækstform ved at tage enkelte hele grene inde i kronen, frem for at skære enkelte grene midt over, så der kommer mange nye, lodrette skud, der vil skæmme træet.
Magnolia bliver også sjældent angrebet af skadedyr eller sygdomme. Det største problem er rodfiltsvamp, der kan komme hvis træet står i en kompakt og iltfattigt jord. Så selvom magnolia kan være både sart og langsom, så er det faktisk en nem plante, der stille og roligt bliver smukkere og smukkere for hvert år.
Tekst og foto: Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt.
Magnolia har ry for at være besværlig, sart og meget langsomt til at blomstre. Det er dog stort set et træ, der passer sig selv, blot det får den rette placering. Og pludselig en dag står det i fuld blomst – og har i den grad været værd at vente på.
TIDLIG BLOMSTRING
En af forårets absolut mest imponerende træer er magnoliaen, når den folder sine store blomsterknopper ud – i mange tilfælde allerede før løvspring. De overdådige blomster giver et på én gang eksotisk og romantisk skær til haven takket være de ofte creme eller rosa farver. Ikke kun den smukke blomstring, men også formen og størrelsen af den enkelte blomst imponerer. Det er ikke uden grund at magnolia kaldes for tulipantræ, for blomsterne kan godt minde om tulipaner. Navnet tulipantræ tilhører dog rettelig Liriodendron, der bliver et meget stort træ, som blomster med spredte, gule tulipanblomster senere på året – og som slet ikke er i familie med magnolia.
BESKYTTET PLACERING
En stor gammel magnolia i fuld blomst er et syn, der kan få alle til at stoppe op og ønske de havde sådan et eksemplar i haven. Drømmene bliver dog ofte slået ihjel, når folk hører, at magnolia er sart, at den vokser langsomt, kommer sent i blomst og desuden kræver speciel surbundsjord.
Magnoliaer er dog på trods af deres eksotiske udseende, ikke voldsomt krævende. Selve træet er ganske hårdført, men de tidlige blomster kan tage skade af en hård frostnat. Derfor er det også en god ide at placere magnolia et beskyttet sted i haven, hvor der ikke kommer sen nattefrost. Det er ærgerligt, hvis årets højdepunkt udebliver pga. en enkelt kold nat. Og selv om de er hårdføre, så kan de storbladede sorter godt få et lidt forpjusket udseende, hvis de står for udsat. Så de har det bedst i større tilgroede haver med stedsegrønne planter, så der er god læ i foråret. De mindre eksemplarer trives godt op ad en vestvendt gavl eller et andet beskyttet sted i haven.
magnolia x loebneri
KRÆVER TÅLMODIGHED
Magnolia trives bedst i fuld sol eller let skygge. De fleste arter foretrækker en velgødet og veldrænet jord, der er let sur, så de kan med fordel placeres i surbundsbedet sammen med azalea og rododendron. De kan dog også vokse godt i almindelig porøs og muldrig jord. Den almindelige magnolia Magnolia x soulangeana kan endda vokse i lerjord, bare den ikke er for tung og klistret. Undgå i det hele taget meget tør og våd jord, og placer den ikke, hvor der er træk. Når de forhold er taget i betragtning, er magnolia en nem og sund plante.
Der bør dog ikke være meget kraftigt voksende planter i nærheden af magnolia. Dels kommer træet bedst til sin ret, når det står frit, som den ener det er, og dels ligger rødderne lige under jordoverfladen, og tåler ikke så godt at man roder for meget i jorden, da rødderne let tager skade.
MAGNOLIAER TIL ALLE HAVER
Den almindelig magnolie Magnolia x soulangeana kan med tiden blive mere end 8 meter højt og et meget malerisk og bredt træ. Selv om nogle magnoliaer kan blive store træer, så er der også plads til magnolia i den lille have. Stjernemagnoliaen, Magnolia stellata bliver sjældent over 2 meter høj og forbliver en spinkel busk med tynde grene, der bliver tæt besatte med duftende, stjerneformede blomster allerede fra marts. Magnolia sieboldii er mere opret, men bliver ikke meget højere. Den har en senere og mere spredt blomstring i maj-juni, men udmærker sig med de skålformede, nikkende blomster med markante røde støvblade. Blandt de andre mindre voldsomme typer er sorter af Magnolia x loebneri, der typisk bliver store buske, der kan opstammes til små træer. Der findes også stedsegrønne magnolia, men de tåler normalt ikke den danske vinter. Enkelte har dog haft held med den smukke M. grandifloraunder meget beskyttede forhold.
SÆRPRÆGEDE FRUGTER
Det kræver en god varm eftersommer, hvis magnoliaerne skal danne frugter, og derfor kommer det også bag på mange, når de oplever de skinnende røde frø kikke ud fra bælgkapslerne. De plejer at være villige til at spire, blot de ikke når at tørre ud. Med frøformering ved du dog ikke, hvordan afkommet vil udvikle sig, og det tager også langt tid, inden du ha et nyt træ. Vil du prøve at formere en eksisterende magnolie, kan du forsøge med aflæggere, hvor du tager en gren og bøjer ned i jorden og holder den på plads med en sten, indtil den har slået rødder. Har magnoliaen ikke grene ved jorden kan du eksperimentere med stiklinger, men de er lidt sværere at få held med.
NEM PLANTE
Selvom blomstringen er det absolutte højdepunkt, så har magnoliaer har ofte en meget dekorativ grenbygning, så de kan stå som flotte skulpturer udenfor blomstringstiden. Af samme grund skal de helst ikke beskæres. Det er normalt heller ikke nødvendigt, så det er bedst at lade træet stå i fred. men hvis det bliver påkrævet, kan det gøres i højsommeren. De tåler det udmærket, så sørg blot for at bevare den smukke vækstform ved at tage enkelte hele grene inde i kronen, frem for at skære enkelte grene midt over, så der kommer mange nye, lodrette skud, der vil skæmme træet.
Magnolia bliver også sjældent angrebet af skadedyr eller sygdomme. Det største problem er rodfiltsvamp, der kan komme hvis træet står i en kompakt og iltfattigt jord. Så selvom magnolia kan være både sart og langsom, så er det faktisk en nem plante, der stille og roligt bliver smukkere og smukkere for hvert år.
Tekst og foto: Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt.
Magnolia har ry for at være besværlig, sart og meget langsomt til at blomstre. Det er dog stort set et træ, der passer sig selv, blot det får den rette placering. Og pludselig en dag står det i fuld blomst – og har i den grad været værd at vente på.
TIDLIG BLOMSTRING
En af forårets absolut mest imponerende træer er magnoliaen, når den folder sine store blomsterknopper ud – i mange tilfælde allerede før løvspring. De overdådige blomster giver et på én gang eksotisk og romantisk skær til haven takket være de ofte creme eller rosa farver. Ikke kun den smukke blomstring, men også formen og størrelsen af den enkelte blomst imponerer. Det er ikke uden grund at magnolia kaldes for tulipantræ, for blomsterne kan godt minde om tulipaner. Navnet tulipantræ tilhører dog rettelig Liriodendron, der bliver et meget stort træ, som blomster med spredte, gule tulipanblomster senere på året – og som slet ikke er i familie med magnolia.
BESKYTTET PLACERING
En stor gammel magnolia i fuld blomst er et syn, der kan få alle til at stoppe op og ønske de havde sådan et eksemplar i haven. Drømmene bliver dog ofte slået ihjel, når folk hører, at magnolia er sart, at den vokser langsomt, kommer sent i blomst og desuden kræver speciel surbundsjord.
Magnoliaer er dog på trods af deres eksotiske udseende, ikke voldsomt krævende. Selve træet er ganske hårdført, men de tidlige blomster kan tage skade af en hård frostnat. Derfor er det også en god ide at placere magnolia et beskyttet sted i haven, hvor der ikke kommer sen nattefrost. Det er ærgerligt, hvis årets højdepunkt udebliver pga. en enkelt kold nat. Og selv om de er hårdføre, så kan de storbladede sorter godt få et lidt forpjusket udseende, hvis de står for udsat. Så de har det bedst i større tilgroede haver med stedsegrønne planter, så der er god læ i foråret. De mindre eksemplarer trives godt op ad en vestvendt gavl eller et andet beskyttet sted i haven.
magnolia x loebneri
KRÆVER TÅLMODIGHED
Magnolia trives bedst i fuld sol eller let skygge. De fleste arter foretrækker en velgødet og veldrænet jord, der er let sur, så de kan med fordel placeres i surbundsbedet sammen med azalea og rododendron. De kan dog også vokse godt i almindelig porøs og muldrig jord. Den almindelige magnolia Magnolia x soulangeana kan endda vokse i lerjord, bare den ikke er for tung og klistret. Undgå i det hele taget meget tør og våd jord, og placer den ikke, hvor der er træk. Når de forhold er taget i betragtning, er magnolia en nem og sund plante.
Der bør dog ikke være meget kraftigt voksende planter i nærheden af magnolia. Dels kommer træet bedst til sin ret, når det står frit, som den ener det er, og dels ligger rødderne lige under jordoverfladen, og tåler ikke så godt at man roder for meget i jorden, da rødderne let tager skade.
MAGNOLIAER TIL ALLE HAVER
Den almindelig magnolie Magnolia x soulangeana kan med tiden blive mere end 8 meter højt og et meget malerisk og bredt træ. Selv om nogle magnoliaer kan blive store træer, så er der også plads til magnolia i den lille have. Stjernemagnoliaen, Magnolia stellata bliver sjældent over 2 meter høj og forbliver en spinkel busk med tynde grene, der bliver tæt besatte med duftende, stjerneformede blomster allerede fra marts. Magnolia sieboldii er mere opret, men bliver ikke meget højere. Den har en senere og mere spredt blomstring i maj-juni, men udmærker sig med de skålformede, nikkende blomster med markante røde støvblade. Blandt de andre mindre voldsomme typer er sorter af Magnolia x loebneri, der typisk bliver store buske, der kan opstammes til små træer. Der findes også stedsegrønne magnolia, men de tåler normalt ikke den danske vinter. Enkelte har dog haft held med den smukke M. grandifloraunder meget beskyttede forhold.
SÆRPRÆGEDE FRUGTER
Det kræver en god varm eftersommer, hvis magnoliaerne skal danne frugter, og derfor kommer det også bag på mange, når de oplever de skinnende røde frø kikke ud fra bælgkapslerne. De plejer at være villige til at spire, blot de ikke når at tørre ud. Med frøformering ved du dog ikke, hvordan afkommet vil udvikle sig, og det tager også langt tid, inden du ha et nyt træ. Vil du prøve at formere en eksisterende magnolie, kan du forsøge med aflæggere, hvor du tager en gren og bøjer ned i jorden og holder den på plads med en sten, indtil den har slået rødder. Har magnoliaen ikke grene ved jorden kan du eksperimentere med stiklinger, men de er lidt sværere at få held med.
NEM PLANTE
Selvom blomstringen er det absolutte højdepunkt, så har magnoliaer har ofte en meget dekorativ grenbygning, så de kan stå som flotte skulpturer udenfor blomstringstiden. Af samme grund skal de helst ikke beskæres. Det er normalt heller ikke nødvendigt, så det er bedst at lade træet stå i fred. men hvis det bliver påkrævet, kan det gøres i højsommeren. De tåler det udmærket, så sørg blot for at bevare den smukke vækstform ved at tage enkelte hele grene inde i kronen, frem for at skære enkelte grene midt over, så der kommer mange nye, lodrette skud, der vil skæmme træet.
Magnolia bliver også sjældent angrebet af skadedyr eller sygdomme. Det største problem er rodfiltsvamp, der kan komme hvis træet står i en kompakt og iltfattigt jord. Så selvom magnolia kan være både sart og langsom, så er det faktisk en nem plante, der stille og roligt bliver smukkere og smukkere for hvert år.
Tekst og foto: Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt.
Magnolia har ry for at være besværlig, sart og meget langsomt til at blomstre. Det er dog stort set et træ, der passer sig selv, blot det får den rette placering. Og pludselig en dag står det i fuld blomst – og har i den grad været værd at vente på.
TIDLIG BLOMSTRING
En af forårets absolut mest imponerende træer er magnoliaen, når den folder sine store blomsterknopper ud – i mange tilfælde allerede før løvspring. De overdådige blomster giver et på én gang eksotisk og romantisk skær til haven takket være de ofte creme eller rosa farver. Ikke kun den smukke blomstring, men også formen og størrelsen af den enkelte blomst imponerer. Det er ikke uden grund at magnolia kaldes for tulipantræ, for blomsterne kan godt minde om tulipaner. Navnet tulipantræ tilhører dog rettelig Liriodendron, der bliver et meget stort træ, som blomster med spredte, gule tulipanblomster senere på året – og som slet ikke er i familie med magnolia.
BESKYTTET PLACERING
En stor gammel magnolia i fuld blomst er et syn, der kan få alle til at stoppe op og ønske de havde sådan et eksemplar i haven. Drømmene bliver dog ofte slået ihjel, når folk hører, at magnolia er sart, at den vokser langsomt, kommer sent i blomst og desuden kræver speciel surbundsjord.
Magnoliaer er dog på trods af deres eksotiske udseende, ikke voldsomt krævende. Selve træet er ganske hårdført, men de tidlige blomster kan tage skade af en hård frostnat. Derfor er det også en god ide at placere magnolia et beskyttet sted i haven, hvor der ikke kommer sen nattefrost. Det er ærgerligt, hvis årets højdepunkt udebliver pga. en enkelt kold nat. Og selv om de er hårdføre, så kan de storbladede sorter godt få et lidt forpjusket udseende, hvis de står for udsat. Så de har det bedst i større tilgroede haver med stedsegrønne planter, så der er god læ i foråret. De mindre eksemplarer trives godt op ad en vestvendt gavl eller et andet beskyttet sted i haven.
magnolia x loebneri
KRÆVER TÅLMODIGHED
Magnolia trives bedst i fuld sol eller let skygge. De fleste arter foretrækker en velgødet og veldrænet jord, der er let sur, så de kan med fordel placeres i surbundsbedet sammen med azalea og rododendron. De kan dog også vokse godt i almindelig porøs og muldrig jord. Den almindelige magnolia Magnolia x soulangeana kan endda vokse i lerjord, bare den ikke er for tung og klistret. Undgå i det hele taget meget tør og våd jord, og placer den ikke, hvor der er træk. Når de forhold er taget i betragtning, er magnolia en nem og sund plante.
Der bør dog ikke være meget kraftigt voksende planter i nærheden af magnolia. Dels kommer træet bedst til sin ret, når det står frit, som den ener det er, og dels ligger rødderne lige under jordoverfladen, og tåler ikke så godt at man roder for meget i jorden, da rødderne let tager skade.
MAGNOLIAER TIL ALLE HAVER
Den almindelig magnolie Magnolia x soulangeana kan med tiden blive mere end 8 meter højt og et meget malerisk og bredt træ. Selv om nogle magnoliaer kan blive store træer, så er der også plads til magnolia i den lille have. Stjernemagnoliaen, Magnolia stellata bliver sjældent over 2 meter høj og forbliver en spinkel busk med tynde grene, der bliver tæt besatte med duftende, stjerneformede blomster allerede fra marts. Magnolia sieboldii er mere opret, men bliver ikke meget højere. Den har en senere og mere spredt blomstring i maj-juni, men udmærker sig med de skålformede, nikkende blomster med markante røde støvblade. Blandt de andre mindre voldsomme typer er sorter af Magnolia x loebneri, der typisk bliver store buske, der kan opstammes til små træer. Der findes også stedsegrønne magnolia, men de tåler normalt ikke den danske vinter. Enkelte har dog haft held med den smukke M. grandifloraunder meget beskyttede forhold.
SÆRPRÆGEDE FRUGTER
Det kræver en god varm eftersommer, hvis magnoliaerne skal danne frugter, og derfor kommer det også bag på mange, når de oplever de skinnende røde frø kikke ud fra bælgkapslerne. De plejer at være villige til at spire, blot de ikke når at tørre ud. Med frøformering ved du dog ikke, hvordan afkommet vil udvikle sig, og det tager også langt tid, inden du ha et nyt træ. Vil du prøve at formere en eksisterende magnolie, kan du forsøge med aflæggere, hvor du tager en gren og bøjer ned i jorden og holder den på plads med en sten, indtil den har slået rødder. Har magnoliaen ikke grene ved jorden kan du eksperimentere med stiklinger, men de er lidt sværere at få held med.
NEM PLANTE
Selvom blomstringen er det absolutte højdepunkt, så har magnoliaer har ofte en meget dekorativ grenbygning, så de kan stå som flotte skulpturer udenfor blomstringstiden. Af samme grund skal de helst ikke beskæres. Det er normalt heller ikke nødvendigt, så det er bedst at lade træet stå i fred. men hvis det bliver påkrævet, kan det gøres i højsommeren. De tåler det udmærket, så sørg blot for at bevare den smukke vækstform ved at tage enkelte hele grene inde i kronen, frem for at skære enkelte grene midt over, så der kommer mange nye, lodrette skud, der vil skæmme træet.
Magnolia bliver også sjældent angrebet af skadedyr eller sygdomme. Det største problem er rodfiltsvamp, der kan komme hvis træet står i en kompakt og iltfattigt jord. Så selvom magnolia kan være både sart og langsom, så er det faktisk en nem plante, der stille og roligt bliver smukkere og smukkere for hvert år.
Tekst og foto: Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt.
Magnolia har ry for at være besværlig, sart og meget langsomt til at blomstre. Det er dog stort set et træ, der passer sig selv, blot det får den rette placering. Og pludselig en dag står det i fuld blomst – og har i den grad været værd at vente på.
TIDLIG BLOMSTRING
En af forårets absolut mest imponerende træer er magnoliaen, når den folder sine store blomsterknopper ud – i mange tilfælde allerede før løvspring. De overdådige blomster giver et på én gang eksotisk og romantisk skær til haven takket være de ofte creme eller rosa farver. Ikke kun den smukke blomstring, men også formen og størrelsen af den enkelte blomst imponerer. Det er ikke uden grund at magnolia kaldes for tulipantræ, for blomsterne kan godt minde om tulipaner. Navnet tulipantræ tilhører dog rettelig Liriodendron, der bliver et meget stort træ, som blomster med spredte, gule tulipanblomster senere på året – og som slet ikke er i familie med magnolia.
BESKYTTET PLACERING
En stor gammel magnolia i fuld blomst er et syn, der kan få alle til at stoppe op og ønske de havde sådan et eksemplar i haven. Drømmene bliver dog ofte slået ihjel, når folk hører, at magnolia er sart, at den vokser langsomt, kommer sent i blomst og desuden kræver speciel surbundsjord.
Magnoliaer er dog på trods af deres eksotiske udseende, ikke voldsomt krævende. Selve træet er ganske hårdført, men de tidlige blomster kan tage skade af en hård frostnat. Derfor er det også en god ide at placere magnolia et beskyttet sted i haven, hvor der ikke kommer sen nattefrost. Det er ærgerligt, hvis årets højdepunkt udebliver pga. en enkelt kold nat. Og selv om de er hårdføre, så kan de storbladede sorter godt få et lidt forpjusket udseende, hvis de står for udsat. Så de har det bedst i større tilgroede haver med stedsegrønne planter, så der er god læ i foråret. De mindre eksemplarer trives godt op ad en vestvendt gavl eller et andet beskyttet sted i haven.
magnolia x loebneri
KRÆVER TÅLMODIGHED
Magnolia trives bedst i fuld sol eller let skygge. De fleste arter foretrækker en velgødet og veldrænet jord, der er let sur, så de kan med fordel placeres i surbundsbedet sammen med azalea og rododendron. De kan dog også vokse godt i almindelig porøs og muldrig jord. Den almindelige magnolia Magnolia x soulangeana kan endda vokse i lerjord, bare den ikke er for tung og klistret. Undgå i det hele taget meget tør og våd jord, og placer den ikke, hvor der er træk. Når de forhold er taget i betragtning, er magnolia en nem og sund plante.
Der bør dog ikke være meget kraftigt voksende planter i nærheden af magnolia. Dels kommer træet bedst til sin ret, når det står frit, som den ener det er, og dels ligger rødderne lige under jordoverfladen, og tåler ikke så godt at man roder for meget i jorden, da rødderne let tager skade.
MAGNOLIAER TIL ALLE HAVER
Den almindelig magnolie Magnolia x soulangeana kan med tiden blive mere end 8 meter højt og et meget malerisk og bredt træ. Selv om nogle magnoliaer kan blive store træer, så er der også plads til magnolia i den lille have. Stjernemagnoliaen, Magnolia stellata bliver sjældent over 2 meter høj og forbliver en spinkel busk med tynde grene, der bliver tæt besatte med duftende, stjerneformede blomster allerede fra marts. Magnolia sieboldii er mere opret, men bliver ikke meget højere. Den har en senere og mere spredt blomstring i maj-juni, men udmærker sig med de skålformede, nikkende blomster med markante røde støvblade. Blandt de andre mindre voldsomme typer er sorter af Magnolia x loebneri, der typisk bliver store buske, der kan opstammes til små træer. Der findes også stedsegrønne magnolia, men de tåler normalt ikke den danske vinter. Enkelte har dog haft held med den smukke M. grandifloraunder meget beskyttede forhold.
SÆRPRÆGEDE FRUGTER
Det kræver en god varm eftersommer, hvis magnoliaerne skal danne frugter, og derfor kommer det også bag på mange, når de oplever de skinnende røde frø kikke ud fra bælgkapslerne. De plejer at være villige til at spire, blot de ikke når at tørre ud. Med frøformering ved du dog ikke, hvordan afkommet vil udvikle sig, og det tager også langt tid, inden du ha et nyt træ. Vil du prøve at formere en eksisterende magnolie, kan du forsøge med aflæggere, hvor du tager en gren og bøjer ned i jorden og holder den på plads med en sten, indtil den har slået rødder. Har magnoliaen ikke grene ved jorden kan du eksperimentere med stiklinger, men de er lidt sværere at få held med.
NEM PLANTE
Selvom blomstringen er det absolutte højdepunkt, så har magnoliaer har ofte en meget dekorativ grenbygning, så de kan stå som flotte skulpturer udenfor blomstringstiden. Af samme grund skal de helst ikke beskæres. Det er normalt heller ikke nødvendigt, så det er bedst at lade træet stå i fred. men hvis det bliver påkrævet, kan det gøres i højsommeren. De tåler det udmærket, så sørg blot for at bevare den smukke vækstform ved at tage enkelte hele grene inde i kronen, frem for at skære enkelte grene midt over, så der kommer mange nye, lodrette skud, der vil skæmme træet.
Magnolia bliver også sjældent angrebet af skadedyr eller sygdomme. Det største problem er rodfiltsvamp, der kan komme hvis træet står i en kompakt og iltfattigt jord. Så selvom magnolia kan være både sart og langsom, så er det faktisk en nem plante, der stille og roligt bliver smukkere og smukkere for hvert år.
