Få liv i vinterhaven

Du kan gøre din vinterhave meget mere spændende ved at plante træer og buske med stedsegrønne nåle eller blade, dekorative bær, smuk bark eller farvede grene

Kejserbusk blomstrer det meste af vinteren.

Og så er der selvfølgelig en god håndfuld planter, der rent faktisk blomstrer om vinteren. Det gælder f.eks. kejserbusk, troldnød, vinterjasmin og de tidligste forårsløg som vintergækker og erantis. 

De hvide stammer hos Himalayabirk ses bedst på en mørk baggrund.

Barken hos træer som tibetansk kirsebær og ahorn og birk er ofte ganske smukke, og kommer for alvor til deres ret om vinteren, når der ikke er så mange andre farver. 

Troldnød giver farver til vinterhaven.

Blandt buskene er det især kornel, der bruges. Den fås med både røde og grønne blade. Og blandt pil er der mange fine barkfarver, der kan bringe modspil til den mørke jord og de grå og brune planter.

Glasbær pryder haven hele vinteren.

Det er en god ide at plante de vinterflotte planter i forhaven ved indgangen til huset, og så de kan ses husets vinduer. På den måde får du mest glæde af dem i den mørke tid, hvor du måske ikke kommer så meget i haven. 

Cyclamen coum blomster i februar.

I den nøgne vinterhave er planternes form og farver mere tydelige end om sommeren, og de stedsegrønne planter og hække står skarpt aftegnet og tegner en fin grøn struktur i haven. Specielt når havn er dækket af sne, træder de overordnede linjer og de stedsegrønne planter rigtigt i karakter.

Sneen skjuler detaljerne og trækker havens linjer skarpt op.

De stedsegrønne planter er også gode til at danne baggrund for de farver, der trods alt findes i haven. Rosenbuskens røde hyben bliver f.eks. endnu mere tydelige, når de ses mod en grøn baggrund, frem for mod en grå himmel.

Stedsegrønt kan også erstattes af stedsegult eller stedseblåligt, for de såkaldt stedsegrønne planter kan også være gulgrønne eller blågrønne, så der er mange muligheder for at skabe varierede oplevelser i vinterhaven.

 

 

Find havearkitekt

Gør en god investering

og få en skræddersyet – og billig – have.
Find havearkitekt