Besøg af havearkitekt

hvis du gerne vil have besøg af havearkitekt, så er det godt at forberede sig en smule inden besøget. Prøv at kick ei blade og bøger for at finde ud af, hvad du kunne tænke dig. Havearkitekten fungerer dog også som havecoach og hjælper dig dog gerne på vej med at afklare, hvad du har brug for.

Alt tekst

En haveplan eller haveskitse er en god og økonomisk måde at udvikle haven på, fordi du undgår dyre fejltagelser og slipper for hvert år at skulle ud i plantecentret og spilde en masse penge, på planter, der alligevel ikke trives eller passer til stedet. Med haveskitsen eller haveplanen får du lagt en god grundstruktur for haven, og du får forslag til planter, der trives i haven og udvikler sig smukt sammen, så herlighedsværdien kun stiger år for år.

Vejen til en færdig haveplan kan foregå på forskellige måder, afhængig af den enkelte havearkitekt. Nogle havearkitekter arbejder på distancen, og tegner ud fra billeder/video og telefonsamtaler, men de fleste foretrækker at komme ud og opleve haven og snakke med haveejerne på stedet. Ofte er der i første omgang tale om en skitse eller et oplæg, der laves på stedet, så du og dine idéer er med i udviklingen af haveplanen. En typisk forløb kunne foregår som beskrevet herunder.

STEP 1: Mærk efter!

Inden du kontakter havearkitekten er det en god idé at tænke lidt over hvad du vil med din have. Hvordan skal den bruges, hvilken havestil foretrækker du, og hvor meget tid og penge vil du bruge på projektet?

Måske har du slet ikke det overblik – og det vil havearkitekten også kunne hjælpe dig med at finde ud af – men jo bedre forberedt du er inden besøget, jo længere vil I sandsynligvis komme hen mod en haveplan, der passer perfekt til dig og din familie.

Du kan f.eks. hente inspiration og oprette dit egen side på Pinterest eller du kan hente inspiration og bøger og blade eller finde have du kan lide her på siden. du kan også tage havetypen-testen for at finde ud af, hvilken havestil der passer til dig.

Instagram – inspiration
anthony-wade-unsplash
Foto: Anthony Wade /Unsplash
kort over havearkitekter

STEP 2: Du vælger en havearkitekt

Over telefon eller mail tager I en indledende snak om, hvad du har brug for og aftaler rammerne og dato for et besøg.
Du måler haven op.  De fleste havearkitekter tilbyder dog også at medbringe et print af luftfoto eller måle haven op mod betaling, hvis du ikke kan overskue det. Her er en vejledning.
Samtidig laver du en ønskeliste over de ting du godt kunne tænke dig i haven. Både konkret indhold (fx drivhus, bålplads, bestemte planter) og funktioner (plads til boldspil, læ, mange dufte).

STEP 3: Havearkitekten kommer på besøg

Sammen går I ud i haven, hvor du fortæller om dine ønsker og behov samt konkrete problemstillinger. Havearkitekten lytter og svarer på konkrete spørgsmål ude i haven. Men venter som regel med de mere detaljerede løsningsforslag til I kommer ind i huset.

Indenfor finder du opmålingen frem, og sammen vurderer I de muligheder, du har for at udvikle haven i den retning, du ønsker. Hvis du har fundet billeder af haver, du godt kan lide, kan du tage dem frem og snakke ud fra dem. Havearkitekten skitserer på opmålingen og viser evt. samtidig billeder af planter og haver, så du kan følge med i processen. Sammen arbejder I hen mod en løsning for havens overordnede rammer og får placeret de forskellige plantebede og andre elementer. Der vil også være tid til at diskutere, hvordan haveplanen bedst føres ud i livet – og i hvilke rækkefølge.

STEP 4: Du har en haveplan

Processen kan stoppe her, hvis du føler du har fået nok at arbejde videre med. Men hvis der er behov for det, tager havearkitekten skitsen med hjem og arbejder den igennem, så du får en målfast haveplan og evt. detaljeret planteplan og gennemarbejdede detaljer med belægning, tegninger, pergola, hegn etc.
Havearkitekten vil typisk sende haveplan og planteliste sammen med et følgebrev eller inge og gennemgå planen.

Du kan også få en plan i 3D,  så du kan gå en virtuelt rundtur i din nye have, inden den er anlagt

Du har nu et færdigt materiale, så du kan få et kvalificeret tilbud på anlægsopgaven fra en eller flere anlægsgartnere. Eller du kan selv gå i gang med at indrette din nye oase.

Der kan forekomme variationer i arbejdsformen, så spørg den aktuelle havearkitekt, hvordan vedkommende arbejder.