<b>af <a href="https://www.havearkitekt.dk/project/frank-kirkegaard/" target="_blank">Frank Kirkegaard</a></b>

af Frank Kirkegaard

Havearkitekt

Rum i haven

Du kan bygge haven op som en række forskellige rum eller afdelinger med hver sin funktion og havestil. I skitseringen gælder det om at indpasse den eksisterede (bevaringsværdige) beplantning, så den indgår som en naturlig del af rummenes rammer eller indhold. Tegn nogle streger ind, der bygger videre på beplantningen eller rammer den ind, så den står flot placeret i rummene.

IMG_0727a_design

Når du skitserer på en plan, og på den måde ser haven ovenfra, får du lettere øje på linjer og former, som kan være svære at erkende på stedet, men som er vigtige, og som kan bruges i havens design. Det gælder især for havens forskellige åbne flader som græs og belægninger.

rum i haven
Ved at inddele haven i forskellige rum med hvert sit udtryk får du en mere varieret have. De forskellige rum kan f.eks. have hvert sit farvetema eller funktion.
img_2110
Veldefinerede lukkede rum indbyder til ophold. De fleste mennesker kan bedst lide at opholde sig i afgrænsede rum med en god rygdækning og et godt overblik

Formgiv fladerne

Haven består af både masse og ikke-masse. Altså beplantninger og bygninger m.v. kontra de åbne flader som græs, vand og belægninger. Hvis man stirrer sig blind på den ene del (typisk beplantningen) får man ikke øje på den anden.

Frem for udelukkende at skitsere på bedenes form er det en god idé også at formgive de åbne flader, og de rum der skal være i haven. Det er uvant for de fleste, og det kan være svært at se rummene for sig. Men prøv at forestille dig, at der ligger en meterhøj dyne af sne i hele haven. Designprocessen går herefter ud på at skabe nogle rum og kik ned gennem haven ved at skovle sneen væk. Det er heldigvis lettere på papiret end i virkeligheden.

Når haven bliver lavet på stedet uden en egentlig haveplan, er der en tendens til, at de åbne flader (fx græsplænen) ikke bliver formgivet, men udelukkende får form som det, der tilfældigvis er tilbage, når de øvrige elementer er tegnet ind på planen.

Det kan sagtens fungere, men der er også risiko for, at havens rum af den grund opleves diffuse og med uklare rammer. Meget ofte resulterer det i, at bedene blot bliver placeret ude langs hækkene i skellet samt som nogle øer i græsplænen, der ender som et restprodukt uden en veldefineret form. 

skab rum i haven
I denne have er det græsplænen, der har fået en veldefineret form og bedene, der har fået den plads, der var tilbage.
<b>af <a href="https://www.havearkitekt.dk/project/frank-kirkegaard/" target="_blank">Frank Kirkegaard</a></b>

af Frank Kirkegaard

Havearkitekt

Gratis designguide

Tilmeld dig herunder og modtag vores gratis nyhedsbreve med tips om design og indretning af haven. Modtag samtidig vores lille designguide som velkomstgave.

Share via
Copy link
Powered by Social Snap