Sansehave til psykisk- og fysisk udviklingshæmmede

Af havearkitekt Anne Brandt

Det store ønske var en sansehave med mange oplevelsesmuligheder plads til meningsfulde aktiviteter. Tre cirkelslag danner den overordnede struktur i haven.Den sydligste er en sceneplads, det midterste en blomstercirkel og den nordligste en cirkel med espalier lavet som pavillon.

  • Det cirkelformede stisystem giver mange muligheder for at køre eller gå rundt på inder- og ydersiderne af cirklerne, så man kan få mange varierede ture.
  • Omkring cirklerne er der en beplantning med skovbundspræg, dvs. bunddækkende planter, buske og træer og hele haven omkranses af en bøgehæk.
  • Indgangene mod syd og vest er forholdsvis brede og kileformede, så folk bliver ledt ind i haven.

haveplan_anneBrandt

Scenepladsen

haveplan_7scenepladsen

Scenepladsen er den aktive cirkel hvor der foregår events, laves bål i bålfad og andet. Bedene omkring cirklen tilsås med forskellige blomster og grønsager. Centerstenen i cirklen støbes på stedet med beboernes hånd- eller fodaftryk i. Øst for cirklen er der en ´rasteplads´ eller tilskuerplads med en bænk og plads til to kørestole. Nord for bænken er der en rumlesti, man kan vælge at benytte eller ej. I forbindelse med rumletien er der en sti af trædesten, der fører gennem ´det grønne’ over til pavillonen.

sansehave_11scene

Blomstercirklen

I centrum af blomstercirklen er et rosenbed og højbedene omkring tilplantes med stauder. Cirklen er tænkt som mere sansepræget og mindre action præget end scenepladsen. Mod nord forbindes haven med en eksisterende sti. Op ad hækken mod nord opsættes en bænk hvorfra der er udsyn ned gennem haven.

sansehave_blomstercirkel

Espaliercirklen / pavillonen

Under espalieret kan f.eks. opsættes et rundt bord, så pavillonen kan fungere som pauserum. Fra pavillonen er der et godt kig diagonalt gennem haven.

sansehave_13pavillonen

Pavillon i sansehaven

 

Se en billedserie med arbejdsprocessen og det færdige resultat herunder