Den rigtige havearkitekt har fokus på dine behov!
En uddannet havearkitekt sætter sig godt ind i dine behov og kan i princippet tegne alle typer af haver. Der kan dog være områder som de brænder mere for og har mere erfaring med. Det kan være "vand-i-haven", stilrene haver, romantiske haver, staudebede, roser etc.
Det er en fordel at vælge en lokal havearkitekt med mindre du har helt specielle ønsker eller kendskab til en havearkitekt du bare må have.
Den lokale havearkitekt kender de lokale klimaforhold, planteskolernes udbud, anlægsgartnernes kunnen, og så skal du heller ikke betale så mange kilometerpenge.
Se nærmere på havearkitekternes profil inden du kontakter havearkitekten. Tag altid en samtale over telefonen inden du bestiller havebesøget. Så får du en god fornemmelse af, om I svinger godt sammen.
Det er dog en rigtig god ide, at du også selv først prøver at finde ud af hvilken havestil du kan lide, og hvilke funktionelle krav du ellers stiller til haven. Her kan havearkitekten også hjælpe dig på vej, men jo mere afklaret du selv er inden besøget, jo bedre kan havearkitekten ramme præcist de ønsker du har til haven.
LINKS:
Find havearkitekter i dit lokalområde


Havearkitekt Karen Dahl i engageret samtale med en haveejer.