Af havearkitekt Lene Palmer

Min rosenhave er fyldt med duftende historiske buskroser. Den er anlagt i engelsk stil som et selvstændigt haverum. Rummet er opbygget symmetrisk, med formklippede taks og en frodig beplantning, der sprænger rammerne. Belægningen af klinker og bænkens udformning understreger den engelske stil.

rosenhave01Nogle af rosenbuskene har en rig engangsblomstring, men de fleste blomstrer flere gange. Stauder og blomsterløg supplerer beplantningen, så der er noget at se på, når roserne ikke blomstrer.

rosenhave02 Rosenhaven i sne

Taksene, pergolaen og bænken gør rosenhaven flot at se på om vinteren. Særlig flot bliver det med sne på, men uden sne er det også flot med de skulpturelle mørkegrønne takskugler og den lave takskasse i midten. De to kugleformede taks eksisterede inden rosenhaven blev anlagt. Men de kunne fint indgå i designet. Taksen i hjørnet blev klippet lidt ekstra ind, for at give plads til pergolaen og de klatreroser, der er på vej op ad den. Men taksen skal nok blive fin og tæt igen.

rosenhave03 Haven under anlæg.

Bemærk taksene. De rosenbuske der skulle plantes yderligt i rosenhaven, hvor de ikke ville være i vejen for anlægsarbejdet, blev plantet som barrodede roser i november 3½ år før klinkebelægningen blev lagt. De mere centrale rosenbuske blev plantet i november ½ år efter. Det betød at rosenhaven så ud af noget, så snart klinkerne var lagt.

rosenhave04Rosenhaven hhv. et og to år efter klinkerne er lagt.

rosenhave05Rosenhaven et år efter anlæggelsen. Fotos fra hhv. juni og juli.

rosenhave06Til venstre ses Rose ’Joasine Hanet’. Til højre Rose ’Baronne Prévost’

rosenhave07