Den gule farve du godt må bruge

Klare gule blomster er hadet af mange, men lysegul og limegul er derimod hot lige nu. Lime frisk og forårsagtig i udtrykket og god til at lyse op alle steder i haven. Den grøngule limefarve ses bl.a. i mange nyudsprungne blade i foråret, inden sommeren tager over, og de bliver helt grønne. Det er også i bladene, at man finder de fleste limegrønne farver i haven.

Der er desværre ikke så mange blomster der har den kølige og forårsagtige friskhed over sig. En af undtagelserne er løvefoden. De første blade er ganske smukke og lyst limegrønne, men det er især de ganske små blomster, der vækker opsigt, når de står som en limegrøn sky over bladene om sommeren. Det er en klassiker til haven, der kan bruges både som forkant til rosenbedet, som en effektiv bunddækkeplante og som en almindelig staude i blomsterbedet på lige fod med alle de andre planter.

Hvor den rent gule farve er svær at bruge i haven, så er lime anderledes medgørlig, og den går forbavsende fint sammen med de fleste farver. Den skaber flot kontrast til rosa, blåt, sort, lilla og grønt, og lime harmonerer også fint med hvide og lysegule farver. Inden for farvepsykologien står lime for ungdom, leg og forventningens glæde, hvilken sandsynligvis hænger sammen med farven under løvspring. Den skulle også kunne hjælpe med at rense sindet for negative tanker.

De klare gulgrønne limefarver lyser op i skyggen og kan stadig ses tydeligt i skumringen, hvor mørkere farver som rødt og lilla hurtigt forsvinder, når dagen går på hæld. Det er næsten som om, der falder et ekstra solstrejf i haven, der hvor man har nogle planter med limefarvede blomster eller blade.

Limefarvet hortensia
mange af de hvide hortensier har fine, limegrønne blomsterknopper, men sorten ‘Limelight’ bevarer de limegrønne farvetone i blomsterbladene. Hen på sommeren, blegner de lidt, og senere kan der komme et rødligt skær over dem.

Tobak med limesmag
Sommerblomsten tobak kommer i flere udgaver med lyst gule blomster og sorterne Lime Green’ og Lemon Tree’ har det grønne anslag, der gør dem smukt limegrønne.

 

 

 

 

Find havearkitekt

Gør en god investering

og få en skræddersyet – og billig – have.
Find havearkitekt