Klassisk havestil

klassisk_have

Romantisk havestil

romantisk_have

Moderne havestil

moderne_have

Andre havetyper

urban_jungle

Du er her:   Start Inspiration til haven Drop græsplænen i små haver

Din Havearkitekt?

 

Frank Kirkegaard Hansen
Havearkitekt på Bornholm


 

Citater fra vores kunder

”Vi ville have en instant garden”– altså en færdig have på ingen tid. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Vores have er kun to år gammel og den er allerede lukket over det hele i bunden”

Drop græsplænen i små haver

af Havearkitekt Ellen Bundgaard

Hvis du ikke har så stor en have, kan det være en fordel helt at udelade græsplænen. Dermed får du mere plads til frodige planter, og haven bliver meget mere spændende og samtidig lettere at holde.

 

havearkitekt ellen bundgaard

Herover ses rækkehushave, hvor græsplænen blev sløjfet. Den kedelige flisebelægning blev erstattet af en smuk belægning af 40x40 cm fliser og chaussésten. Terrasserne ligger i hver ende af haven, og forbindes med en gangsti langs huset. Chausséstenene danner kanter og buede afslutninger på terrasserne samt en slynget sti gennem den lille have.

 

To opholdspladser med hvert sit blomstertema

Den slyngede sti er både hyggelig og praktisk, idet den opdeler det resterende areal i haven i mindre bede. I bedet nærmest aftenterrassen er plantet lyserøde bunddækkeroser (‘The Fairy’ – som blomstrer hele sommeren – sammen med en mellemhøj finstrået elefantgræs (Mischanthus sinensis ’Gracillimus.

Ved morgenterrassen i den anden ende er plantet en sommerfuglebusk med violette blomster (Buddleja davidii ’Black Knight) i bunddække af guldjordbær (Waldsteinia ternata).

I bedene langs hækken er beplantningen mere tilegnet efterår og vinter, med sent blomstrende robuste stauder såsom Sct.Hansurt (Sedum telephium ’Herbstfreude) og lave stedsegrønne buske.

 

Ingen have er for lille til et træ.

Overfor morgenterrassen - bagerst i billedet – er således plantet en blodblomme (Prunus cerasifera ’Atropurpurea), der får lyserøde blomster i det tidlige forår og står med smukke røde blade resten af sæsonen.

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Eksempel på haveplan

Denne have er tegnet af
Ellen Bundgaard

Inspiration udefra

Besøg Irlands største Haveshow
"Bloom in the Park"