|
De tegneprogrammer der fås, er sjældent ret gode, og det er let for amatøren at glemme de rumlige og æstetiske overvejelser i benovelse over, at man rent faktisk kan få noget på papiret. Når det er sagt, så bruger jeg en sjælden gang Google Sketchup, hvis jeg skal vise en haveplans rumlige virkninger eller blot som præsentation til lidt større opgaver. Det er et gratis tegneprogran i 3D, hvor man kan manøvrere rundt og se planen fra alle mulige vinkler. Det er muligt at importere forskellige planter, bænke og andet inventar til haven, så man ikke selv skal bruge tid på at lave det.
Problemet med tegneprogrammerne er, at de tager ret lang tid at lære at bruge ordentligt, samt at det stadig er meget hurtigere at tegne med papir og blyant. Fordelen er dog, at tegningerne kan få et mere professionelt look, end hvis man som nybegynder vil sætte sig ned og tegne en haveplan i hånden for første gang. En anden fordel er, at man hurtigt kan konstruere tegninger i 3D, når først modellen er lavet. Og med Google Sketcup kan du endda lave en lille film, hvor du går rundt i haven. Se fx. herunder.
|
|---|
Haveplan af Frank Kirkegaard (ikke aktiv endnu) |
Besøg Irlands største Haveshow |