Gør haven klar til tørke 

Det bliver sværere og sværere at finde rent drikkevand, og havevanding er blevet en dyr fornøjelse, så der er god grund til at spare på vandet. Det kan gøre på flere måder. Man kan selvfølgelig blot lade være med at vande, men det kommer til at se meget kedeligt ud, når græsplænen bliver gul og alle planterne mistrives og hænger med bladene.

På længere sigt er det bedre at indrette haven, så den ikke har brug for så meget vand for at holde sig flot. Det kan gøres ved at skab læ og skygge, brug tørketålende planter, og altid holde jorden dækket. På den måde kan haven se frodig ud, selv i en lang og varm sommer.

Nedsæt vandtabet
Den langsigtede løsning er at indrette haven, så vandet bliver i jorden så længe som muligt. Varme og blæst virker som en hårtørrer og resulterer i et stort vandtab fra både jord og planter. Det kan modvirkes med læplanter, der nedsætter fordampningen, og skyggende planter, der skærmer for solens varme stråler. I køkkenhaven har fiberdugen samme kølende effekt. Et jorddække af afklippet græs, barkflis eller løs kompost fungerer som et låg, der holder jorden kølig og stopper fordampningen. Er jorden meget sandet vil tilsætning af ler og kompost forbedre jordens evne til at holde på vandet.

Vælg tørketålende planter
Selvom veletablerede planter som regel klarer en tørke uden de store problemer, så er der steder som er specielt udsatte. Det gælder f.eks. små bede på terrassen eller under tagudhænget mod syd, hvor jorden ofte er dårlig , og der kun kommer ganske lidt nedbør. Her hjælper det meget at vælge tørketålende planter som sankthansurt, timian og salvie. Det samme gælder selvfølgelig også, hvis al jorden bare er meget sandet, og der er et tilbagevendende problem med planter, der tørrer ud.

tørketålende lavendel

Gør plænen mindre
Græsplænen er den helt store vandsluger, hvis den skal holdes grøn hele sommeren. Den kan godt overleve selv om den bliver helt gul, men kønt er det ikke. Overvej i stedet om noget af græsplænen kan fjernes og erstattes af noget mere tørketålende. F.eks. et stedsegrøn bunddække som guldjordbær, benved eller vedbend, der holder sig tæt og grøn i en tør sommer. Du kan også lægge fliser, der har fald ud mod bedene, så regnvandet løber derud. På den måde får palnter ekstra meget regnvand. Alternativt kan du plante nogle træer, der skygger lidt for plænen, så den ikke så let tørrer ud.

tørketålende have

 

Find havearkitekt

Gør en god investering

og få en skræddersyet – og billig – have.
Find havearkitekt