Stråtækt idyl med klar plan –

Haven tilhører et gammelt byhus i Nordsjælland. Både belægninger og beplantning var ved omlægningen stærkt nedslidt.

Ønsker til haven
Haven skulle passe til husets stil og der skulle være mange rum med mange funktioner; herunder egen petanquebane, 2 terrasser, blomsterhave og en stor græsplæne til leg og hygge. Man havde et ønske om, at havens belægninger blev udført i naturmaterialer, men havde samtidig en stram økonomi.  Endvidere skulle der tages højde for naturlig afledning af regnvand fra husets stråtag.

Omlægningen
Som gennemgående belægninger valgte vi klassiske havetegl i kombination med Slotsgrus, dels for rent æstetisk at matche husets tid og arkitektur, men også for at skabe mulighed for regnvandsnedsivning på terrassen. De gule havetegl er genbrugssten med massere af patina og sjæl. Slotsgrus går igen som bånd på terrassen og som belægning på havens petanquebane.

Som rumdelende og strukturgivende beplantning blev der plantet 2 slags hække i haven, bøg – og buksbom. De klippede hække danner baggrund og bidrager med ro til havens frodige og blomstrende bede.

 

Find havearkitekt

Gør en god investering

og få en skræddersyet – og billig – have.
Find havearkitekt