Fra trist have til oase med knald på farverne!

Ingrid og Niels-Kirstein Knudsen, Holstebro havde erhvervet sig en længe ønsket havepavillon, hvorfor jeg blev kontaktet for at skabe bindeled mellem den og deres eksisterende vestvendte terrasse. Det blev en fortælling af nye belægninger, terrasseområder og en fin forbindelse i diagonale linjer mellem hus og pavillon. Parret havde allerede et hav af forskellige smukke stauder, der blev suppleret af en håndfuld nye anbefalinger fra min side: og se lige her: Det er da en farvepragt af dimensioner, der leder tankerne hen på Emil Noldes have. Parret havde også brug for en løsning mod indkig fra nabo. Opsætning af rivenet strategiske steder, som begrønnes af diverse frodige klatreplanter, vil hurtigt klare opgaven.

farverig_have2

farverig_have1

farverig_have3

farverig_have4
Her ses Niels-Kirstein foran sit smukke pæreespalier, hvor han dyrker flaskepære til en god brændevin.

Hej Lone.
Vi vil gerne lige sige tak for hjælpen med vores haveplan. Vi, dvs. jeg, Kirstein, gik i gang med skovl og trillebør, det var et stort arbejde, men i sommer var vejret med os, så det skred langsomt fremad. Resultatet er blevet over al forventning, vi nyder hver dag at beskue det færdige resultat. Vi har ikke holdt os slavisk til dine staudevalg, bl.a. fordi vi også gerne ville genbruge nogle af vore ¨gamle ¨stauder. Men vi er rigtig glade for de store linjer. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du er i området.
Kirstein
Klik her

Læs, hvordan du selv kan skabe din egen drømmehave.

Klik her