Placér dine ønsker

Når du har målt haven op og klargjort dine overordnede ønsker til haven, kan du gå videre med det første trin i selve haveplanen. Her gælder det om at placere de forskellige ønsker på opmålingen. Tag ønskelisten frem og vurdér, hvor de forskellige elementer passer bedst ind i haven i forhold til naboer, udsigt, placeringen af havedør, verdenshjørnerne, vindretningen, udsigt fra køkkenet osv.

Tegn med en tyk blyant på et stykke gennemsigtigt papir (manyfold) du ligger over opmålingen eller lav små sedler med de enkelte elementer, som du kan flytte rundt med på tegningen, indtil det hele er placeret, og du er tilfreds. Du kan også blot lave mange kopier af opmålingen, men det resulterer ofte i, at man bliver begrænset i sin kreativitet, fordi man ubevidst føler, at ”bordet fanger”, når man tegner direkte på planen.

PLAN2

Rålayout. I første omgang gælder det om at placere de forskellige ønsker mest hensigtsmæssigt i forhold til solen, huset, naboer m.v.

  • Placér først solkrævende opholdspladser/terrasser og drivhus/nyttehave, så de ligger praktisk i forhold til huset og får tilstrækkeligt med lys.
  • Herefter kan andre aktiviteter placeres. F.eks. bør boldspil placeres i god afstand fra drivhuset, sandkassen tæt ved huset, og børnenes tumleplads bagerst i haven.

Tegn ikke områderne præcist ind, men marker dem blot med en tyk streg eller skravering, så det ikke begrænser dig i det videre forløb. De finere detaljer som planteønsker, havekunst og andet inventar kan evt. blot noteres på et stykke papir som en prioriteret ønskeliste. Det gælder også større ting som ikke er ultimative krav til haven og ikke er afhængige af en fast placering.

kitchengarden

Køkkenhaven kan laves som en have i haven og bør placeres, så der er sol det meste af dagen.

En sandkasse kan indgå i havens design.

En sandkasse kan indgå i havens design.

Boldspil og legesteder til de større børn kan placeres bagerst i haven, mens sandkassen bør være tæt på terrassen og huset, så det er let at holde øje med de små. Husk, at mindre børn ikke skal opholde sig i solen for lang tid ad gangen, så det er godt at få skabt noget skygge omkring terrassen.

Designkursus

Forrige: Ønskeliste til haven
Næste: Havens store linjer
Klik her

Læs, hvordan du selv kan skabe din egen drømmehave.

Klik her