“Less is more”

Haven tilhører en ældre villa i Hørsholm. Både belægninger og beplantning var ved omlægningen efterhånden nedslidt, og græsplænen var ujævn og græsset fortrængt af både mos og rodukrudt.

 

Ønsker til haven
Kodeordet var enkelhed – Less is more. Haven skulle passe til husets stil og være let at passe, men den skulle også være smuk at se på hele året. Man ville gerne have en stor smuk græsplæne, desuden skulle der være plads til, at børnebørnene kunne boltre sig i haven, og plads til afslapning og hygge.

Omlægningen:
Vi valgte klassiske havetegl som belægning, for rent æstetisk at matche husets tid og arkitektur. Det er samtidig en eksklusiv belægning, der udstråler kvalitet. For at fremhæve den store græsplæne, blev den udlagt i én stor cirkel, omkranset af en havegang. Stort set hele skråningen, der tidligere havde været svær at vedligeholde med græsslåmaskinen, blev omlagt til et stort stedsegrønt bed, med et robust bunddække i vedbend og grupper af rododendron, forårsløg og høstanemoner. Den sidste del af skråningen blev genudlagt i græs og blev til børnebørnenes kælkebakke & tumleplads, med farverige stolper i forskellige højde, til montering af hængekøje, klatrereb og hulebygning.

 

 

Find havearkitekt

Gør en god investering

og få en skræddersyet – og billig – have.
Find havearkitekt